Dansk Pæon Selskab

Pæontur til Tyskland 5. - 9. maj 2011

Turen foregår i privatbiler. Ledige pladser i egen bil eller behov for kørelejlighed meddeles ved tilmeldingen

Torsdag d. 5. maj:

Ankomst til aboretum Ellertorp-Thiesen kl. 13:45. Rundvisning i parken, hvorefter man kan fordybe sig i de smukkeste pæoner på egen hånd. Overnatning i AKZENT Sportshotel i Quickborn

Fredag d. 6. maj:

Kl. 8 kører vi mod Berlin, ankomst til Grand City Hotel kl. 12:30. Kl.13:45 ankomst til Botanischer Garten Berlin-Dahlem. Kl. 14:00 rundvisning i 2 timer, hvor vi bl.a skal se de gamle træpæoner og de øvrige pæoner der måtte være i blomst. Derefter er der mulighed for at nyde haven i eget tempo inden vi vender tilbage til hotellet, hvor vi har to overnatninger.

Lørdag d. 7. maj:

Vi kører til Gärten der Welt, hvor vi er kl.10.00. Her bliver arrangeret en rundvisning, hvorefter man kan besøge andre dele af haverne på egen hånd. Om eftermiddagen er der ikke lagt program, men ud over at Berlin er en spændende by med mangt og meget at kigge på, findes der i det nærliggende Potsdam et haveanlæg af Karl Förster, en kendt tysk gartner og havemand, der især gjorde meget indenfor stauder.

Søndag d. 8. maj:

Vi forlader Berlin for at køre til Cottbus, hvor vi besøger Carsten Burkhardt, som gæstede Dansk Pæon Selskab sidste år i Februar. Han er manden bag pæondatabasen http://www.paeo.de. Efter et par timers rundtur i Carsten Burkhardts have, vil han tage os med i Branitzer Park. der er mulighed for at nyde frokosten.Vi kører derefter nordpå mod Hotel Villa Knobelsdorff i Pasewalk, hvor vi overnatter.

Mandag d. 9. maj:

Vi kører til Christiansberg Botaniske Have i Ueckermünde, hvor vi ventes kl. 9.00. Her vil Walter Kapron tage imod os. Efter at have set haven kører vi mod Danmark. Hvis der er stemning for det, kan vi gøre holdt ved Greifswald Botaniske Have. Hjemvejen bestemmer man selv.

Ret til ændringer  forbeholdes. Pris kr. 1850 pr. person i dobbeltværelse. Inkluderet i prisen er indgang og rundvisning samt overnatning og morgenmad.

Bindende tilmelding sker ved indbetaling til Dansk Pæon Selskab på konto i Danske Bank: regnr 1551 kontonr. 10020700 senest den 6. april. Henvendelser til Birgit Oksbjerg:

E-post: red@danskpaeonselskab.dk

webdesign: DENANDEN // MF GRAPHICS