Dansk Pæon Selskab

Hvis man nu ikke havde plads til mere end én enkelt plante (pæon) i haven, hvilken slags skulle det så være?

Skulle det være en træpæon eller en staudepæon? Eller noget midt imellem - en hybrid?

Ud fra mange års erfaring med pæoner i haven ville jeg vælge en staudepæon med det umulige navn, mlokosewitschii.  

Dens røde skud kommer frem utrolig tidligt, og de udvikler sig helt fantastisk. Udviklingen fra 'bløde skud' til kraftige stængler sker i et rød-brunt farvespil. På et tidspunkt fornemmer man næsten, at det er et rabarberblad, der er på vej.

Stænglerne pyntes med et specielt grønt løv, og denne farve går igen i de små knopper. På et tidspunkt brister knopperne, og der anes en smuk gul farve. Der er altså tale om en gul, virkelig gul, staudepæon.

Efter blomstringen slutter planten af med frøkapsler, der 'smiler' med koralrøde frø - hvoraf nogle med lidt held kan skifte til en laksort farve.

Det umulige navn skyldes, at planten oprindelig har hjemme i Kaukasus, hvor sommersæsonen vist ikke er særlig lang - det er altså med at komme tidligt op! Disse gener giver også tidlig start i danske haver.

Jeg vil nu forsøge at fremstille en lille billedserie, der viser den gule pæons udvikling gennem en sæson.

Den gule pæon