Dansk Pæon Selskab

Årsmøde 2014

Hovedgæsten ved Dansk Pæonselskabs årsmøde 2014 bliver den tyske pæonavler og -forhandler Stephan Tetzlaff.

Det er igen en absolut international kapacitet, vi får på scenen over et par timer på engelsk, hvorefter eftermiddagen byder på danske oplæg om vilde pæonarter med åben debat.

Alle er velkomne til årsmødet lørdag den 15. februar 2014 kl. 10,30 på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C - den tidligere Landbohøjskole.

PROGRAM:

10,30 Velkomst ved formand Peter Lunding.
10,45 Stephan Tetzlaff, stifter og indehaver af den tyske pæonplanteskole Pfingstrosen-Paradies, præsenterer sit pæon-univers med billeder, erfaringer, råd og nye tendenser, på engelsk.
11,30 Kaffe og kage, salg af planter og bøger.
12.00 Stephan Tetzlaff fortsat.

12,45 Frokost - lune sandwich, skal bestilles ved ankomst!

13,30: Vilde staudepæoner i haven. Tre oplæg fulgt af diskussion:
Bent Petersen: Oplevelser blandt de vilde.
Signe Ambrosius: De vilde botanisk set.
Karl Anton Olesen: Vilde staude-pæonarter, hvor svære er de og hvorfor prøve dem i haven?
14.40: Præsentation af Dansk Pæonselskabs omfattende relancerede hjemmeside.
15:00: Kaffe og kage, salg af planter og bøger.

Entre: 70 kr. for medlemmer og 100 kr. for ikke-medlemmer. Det er muligt at melde sig ind i Dansk Pæonselskab på dagen og komme ind til medlemspris, samt få en gratis pæon med hjem som medlemsgave.

Kl. 15,30 holder vi generalforsamling i Dansk Pæon Selskab og slutter af kl. 17,00 på en restaurant inden for gåafstand.

Gerne tilmelding til kasserer@danskpaeonselskab.dk.

Følg med i nyhedsbrevet fra Dansk Pæon Selskab, som enhver kan tilmelde sig her.

 

 

 

webdesign: DENANDEN // MF GRAPHICS