Dansk Pæon Selskab

Pæonpleje måned for måned

Pæonpleje året rundt

Af Peter Lunding, fotos Karsten Agersted og Allan Høxbroe.

December og januar
Hvis det ikke allerede er sket, helst i oktober, og man stadig kan komme i jorden, er det endnu muligt at flytte og dele pæoner. Grav pæonen op og del den, så der er tre eller flere røde skud på hver del. Det gør ikke noget, at nogle af rødderne brækker af, blot vækstpunktet (der hvor de røde skud kommer fra) er intakt.
Plant pæonen igen et nyt sted i veldrænet og solåben, gerne lidt leret jord, dækket af max 2 cm jord over de røde skud. Hvis man f. eks af pladsmæssige årsager er nødt til at plante et sted, hvor der tidligere har stået pæoner, skal jorden renses grundigt for efterladte rodstykker og helst skiftes ud.

Det er også en god idé at fjerne stængler og blade fra staudepæoner i haven. Det reducerer risikoen for at sklerotier af sammenklumpet svampemycelium overvintrer og angriber pæonerne med pæongråskimmel, Botrytis paeonia, i foråret.


Beskæring af træpæoner kan ske hele efteråret fra oktober. Det er ikke nødvendigt, men ønsker man at gøre det af æstetiske årsager, kan det ske nu. Skær alle helt tørre eller for lange grene lige over et sideskud/ øje.

Rockii-træpæonen herunder har fx sine to yderste grene tynget så langt ned ad flere års tunge blomster, at de ikke hænger godt sammen med resten af busken længere.

Vinterdækning af pæoner er ikke nødvendigt. Tværtimod skal man helst undlade at gøre det, netop for at reducere risikoen for pæongråskimmel. Nyplantede træpæoner og enkelte træpæonsorter, bla. Paonia ludlowii, er dog følsomme over for stærk frost og en vinterdækning vil derfor være gavnlig. Men det er undtagelsen og ikke reglen. Generelt er både staudepæoner og træpæoner meget frostresistente.

Har man pæoner i kar og store potter, skal man sikre sig at der er god dræning, så efterårsnedbøren kan komme væk, og så pæonerne ikke står og sopper under skiftende tø/frostvejr i løbet af vinteren. Kombinationen af kulde og fugt tåles meget dårligt af alle pæoner. Det kan derfor også være en god ide at stille dem beskyttet under et halvtag eller lignende. Ikke så meget af hensyn til kulden som fugten.

Februar
I februar kan man begynde at plante pæoner igen. De er endnu ikke kommet i vækst og jorden begynder at blive klar til at arbejde i. Og så kan det være, man har fået kigget i kataloger og på hjemmesider i løbet af vinteren og fået nye ideer. Der er ingen tvivl om at efteråret og især oktober er den bedste tid at plante i, men den næstbedste er det tidlige forår. Sandsynligheden for at få blomster i foråret/sommeren er dog meget lille ved forårsplantning. Rødderne når ikke at blive udviklet nok til at forsyne en blomst.

Marts
Gødskning kan starte i marts, hvor planterne kan optage næringsstofferne. Læg et lag kompost på 2 cm ud over jorden - undtagen helt tæt på planterne - eller brug en helårsgødning og i så fald gerne én med et lavt kvælstofindhold (N).

Sådan skal en velomsat kompost se ud. Den må ikke være for frisk.

Marts er også måneden, hvor pæoner i krukker kan omplantes og jorden i krukken kan skiftes ud.

April

Jorden burde være tøet nu og de smukke røde pæonskud burde være på vej op, hvor de blander sig med de tidligste krokus.

Hvis ikke man har fået fjernet det gamle løv fra sidste år, er det stadig en god idé at gøre det. Men lad være med at rykke det af, da de nye knopper ofte sidder nederst på den gamle stilk. Klip det af, så de nye skud ikke generes.

I april begynder ukrudtet også at pible frem. Det er en god idé, og meget lettere, at fjerne det nu end om to måneder. Gør rent omkring pæonen. Der skal være frit for ukrudt og tørt. Efterfyld evt med lidt grus, hvis roden er blottet.

Gødning er det også en god idé at give nu, hvis ikke man har gjort det i marts (se artikel i Pæontidende nr 28, dec. 2012 om gødningsråd, årstider og jordtyper). Krukker kan ligeledes med fordel omplantes eller jordforbedres nu.

I slutningen af april og begyndelsen af maj står træpæonerne med knopper. De er meget følsomme overfor nattefrost kombineret med morgensol, fordi frosten forhindrer pæonen i at forsyne knoppen med vand, mens solen tørrer den ud. Så beskyt pæonen mod morgensol i april, når den står med knopper.

Maj
I maj kan man nyde hvordan pæonerne hurtigt vokser sig store og kraftige, mens knopperne dannes. Det vil også være i maj, man konstaterer de første tilfælde af Botrytis paeonia, pæongråskimmel. Det er en svamp, der ses i to former, enten i bunden af stænglen (jordbåren svamp) eller under knoppen (luftbåren svamp), hvor svampen suger fugtigheden ud af stænglen.

Her angrebne knopper fra den fremragende hjemmeside plantedoktor.dk:

Når først pæonen er angrebet skal man hurtigt fjerne de angrebne stykker og kassere dem (undlad at smide stykkerne på komposten, da botrytis er meget smitsomt). Hvis flere dele af planten angribes bør man fjerne hele planten for at undgå at andre planter smittes.

Botrytis paeonia bør ikke forveksles med tilfælde, hvor selve knoppen bliver sort og visner ind. Det skyldes at pæonen mangler noget og derfor sætter knoppen af, fordi der ikke er overskud til at udvikle en blomst. Manglen kan være næringsstoffer, vand, lys eller blot at pæonen er plantet for nyligt og derfor ikke har rodnet nok til at forsyne en blomst. Det kan også skyldes et pludseligt vejromslag, men er altså ikke så alvorligt som botrytis paeonia.

Juni
I Juni er der blot tilbage at lægge sig i liggestolen og nyde knopperne springe ud til blomster. Hjælp evt. pæonerne med de største blomster med lidt afstivning, så de ikke vælter. Mange anbefaler at gøde lige efter blomstring, dvs. i juni eller juli.

Juli
Man kan vælge at fjerne de afblomstrede blomster lige efter blomstringen, så planten ikke bruger næring på at udvikle frugtknopper og frø. Der er ikke videnskabelige undersøgelser, der kan påvise hvor meget det betyder for plantens udvikling, men ofte pynter det på planten at fjerne de afblomstrede blomster. På nogle arter, f.eks P. daurica, cambessedesii og mlokosewitchii har frøstanden med de røde (ufrugtbare) frø blandet med de sorte (frugtbare) dog særlig dekorativ værdi.

August
I august er pæonerne færdige med at blomstre, men de fleste har et flot løv, som er meget dekorativt -  for de fleste pæoner er det grønt, men en del (blandt andet Pink Parfait og Barrington Belle) har et flot, helt rødt efterårsløv.

I løbet af efteråret mister løvet evnen til at danne næring for pæonen. Der er delte meninger om hvornår det kan fjernes. Nogle gør det allerede i slutningen af juli uden at det skader pæonerne, andre lader løvet sidde til oktober. Man bør lade det sidde så længe det ser pænt ud, men hvis man ønsker at give plads, lys og luft til andre efterårsblomstrende vækster, og hvis pæonen allerede har den ønskede størrelse, kan man uden problemer fjerne løvet fra slutningen af juli. Hvis løvet pynter eller man ønsker at give pæonen maximalt næring bør man lade det sidde til oktober.

Her efterårsløvet på pæonsorten 'Tango':

September
Sommeren er gået på hæld og  dagene er blevet kortere. Det kan pæonerne også mærke og den vegetative vækst er aftaget eller helt gået i stå. Programmeringen af næste års vækst i form af stængler og knopper er godt i gang. Rødderne suger stadig næring til sig, så hvis man synes, at dette års blomstring  har været for sparsom eller farveløs kan det derfor give mening at tilføre næring i form af PK (phosphat og kalium) gødning (fås i handlen under navnet ”efterårsgødning”). Kvælstof (N) bør man ikke tilføre på nuværende tidspunkt og generelt sjældent til pæoner.

Fra 15. september
Fra ca. midten af september kan det have mening at fjerne blade og stængler fra pæonerne (skære dem af ved jordoverfladen), da pæonerne kun har begrænset glæde af dem efter midten af september. Det kan have flere formål:

Dels giver det lys og luft til følgeplanter, herunder mængden af efterårsblomstrende stauder, der kan give haven en ekstra blomstringsperiode. Herunder er det stauden stjerneskærm, som får lidt bedre plads mellem færre pæonblade fra september.

En anden grund til at fjerne løvet fra pæonerne før vinteren er, at de så ikke beskytter svamp og skadedyr i jordoverfladen mod frost og udtørring. Derved får pæonerne den bedste start på det nye år. Mange pæoner har dog et flot efterårsløv (f.eks Pink Giant og Barrington Belle), så det kan også være flot at lade pæonerne stå med løv til midten af november. Husk at afskåret løv ikke bør spredes, hvor der er pæoner (heller ikke i komposteret form ), da man risikerer at sprede svamp.

Sådan kan svampesyge pæonblade se ud:

Fra slutningen af september
Fra ca. slutningen af september kan man begynde at høste frø fra pæonerne. Mange pæoner er sterile og sætter ikke frø, eller frøene udvikles ikke. Men en del pæoner, typisk enkeltblomstrende og en række træpæoner (bla. Rockii-pæoner), sætter velvilligt frø, og frøene er nogenlunde spiredygtige.

De modne frøstande er ikke uden prydværdi, som det ses:

Der findes flere metoder til frøformering af pæoner. Den bedste er at tage frøene, når de er modne, men inden de tørrer ud og falder af. Hvis man fjerner frøene forsigtigt fra frøkapslen, og sår dem i 2 cm dybde i den stadigt lune efterårsjord, vil de udvikle sig hurtigt. Alternativt kan man lade dem tørre ud, så kræver det to kuldeperioder, før der kommer spirer op af jorden. Vi har bragt gentagne artikler om frøformering af pæoner i Pæontidende. Se under bladets index.

Fra oktober
Man kan dele og flytte pæoner på alle tider af året, men de tager skade og sættes tilbage, hvis man gør det når de har saftspænding og er i vækst (dvs. april – august).  Fra oktober derimod er pæonerne begyndt at visne ned, man kan se på de røde skud, hvor næste års vækst kommer og jorden har stadig lidt varme, så rødderne kan nå at etablere sig det nye sted. Så oktober er den bedste måned at flytte og dele pæoner i, selv om november – marts også er velegnede.

Her er det en træpæon, som har vokset i et trækar i 6 år og nu bør plantes i bed i stedet:

Vejledning i flytning og deling af pæoner findes i artiklen om plantning og placering af pæoner her på hjemmesiden. I korthed skal man grave pæonen op og dele den, så der er mindst tre små røde skud på hver del. Det gør ikke noget, at nogle af rødderne brækker af,  blot vækstpunktet (der hvor de røde skud kommer fra) er intakt. Plant pæonen igen et nyt sted i veldrænet og solåben, gerne lidt leret jord, dækket af max 3 cm jord over de røde skud. Hvis man f. eks af pladsmæssige årsager er nødt til at plante et sted, hvor der tidligere har stået pæoner, skal jorden renses grundigt for efterladte rodstykker og helst skiftes ud.

Det er ofte en fordel at dele store gamle pæoner. Det får dem til at ”vågne op” og sætter gang i væksten, og det glæder naboer, hvis man forærer dem noget af den delte pæon. Endelig giver det mulighed for at supplere med nye og spændende sorter, hvoraf der kommer adskillige hvert år.

 

 

 

webdesign: DENANDEN // MF GRAPHICS